tirsdag den 15. oktober 2013

Omsider er jeg nået ned til den sidste hytte. Tjønndalen hedder den. Herfra er der kun halvanden times gang ned til landevejen i Setesdalen. Der har været et fantastisk vejr i dag og jeg sidder uden for hytten i bar overkrop, og nyder solens sidste stråler inden den forsvinder bag en fjeldryg. Der er helt skyfrit og næsten vindstille men kun knap 10 grader. I dag er den flotteste dag på turen, så jeg har givet mig god tid. Jeg er også lidt mør efter i går og i forgårs, som var ret hårde. Alt i alt har det været en fin tur, men næste gang bliver det om sommeren og med telt tror jeg. Når jeg på et tidspunkt kommer til Sjælland og får hentet min bærbare kommer der billeder. Det bliver i en selvstændig blok, fordi der kommer en del billeder. Jeg har taget omkring 500 billeder i alt, og de bedste kommer på nettet.
I morgen går jeg ned og prøver at blaffe til Kristiansand. Bussen går først omkring kl. 16 og båden går 16.30 så det bliver på hotel i Kristiansand i morgen hvis jeg bliver nødt til at vente på bussen. Det var alt herfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar