Jeg er taget ned til et gammelt vandtårn i Esbjerg og sidder og kigger ud over havnen. Min fars tilstand er uændret, dvs. at han sover det meste af tiden, men når han ind i mellem vågner er han helt klar over hvad der foregår. For et par timer siden blev han ved med at gentage: "Op og stå", men det går jo ikke. Han kommer aldrig mere op og stå.
Ind i mellem når han er lidt urolig og vågner, samles vi omkring sengen, men når vi har stået der lidt, viser han ved at bevæge armene at vi godt må sætte os ned, som om han vil sige at han ikke er ved at dø lige nu.