Så jeg har masser af tid til at kede mig og til at planlægge en længere vandretur i de norske fjelde. Min længste tur hidtil var på to uger og det var inden jeg tog til Peru. Dengang startede jeg i begyndelsen af oktober og på grund af den begyndende vinter og dagenes korte længde kunne turen ikke blive så lang. Når mørket varer mere end 12 timer i døgnet, bliver det rigtig lang tid man skal opholde sig i et telt eller i en hytte.
Denne gang bliver jeg ikke begrænset af dagslængden, og i princippet kan jeg vandre til oktober, men det gider jeg næppe. Måske en måned eller to, jeg aner det ikke. Det kommer også an på vejret. Jeg vil helst vandre længst mod vest, for der er der det flotteste landskab, men det kan også regne enormt, og i ugevis, hvis man er uheldig. Og jeg vil helst starte i syd og vandre nordpå gennem Setesdalsheiene, for jeg elsker Setesdalsheiene. Jeg har vandret der én gang med Lisbet, én gang med Ken og én gang med Poul og sikkert 10 gange alene og jeg bliver aldrig træt af det.
Det strækker sig omkring 150 km fra nord til syd og omkring 50 km fra øst til vest, så der er stadig gode muligheder for mig, for at se nye trakter.
Desuden er der ikke så mange mennesker, i hvert fald ikke sammenlignet med Hardangervidda, så selv på turiststierne kan man nogle gange vandre en hel dag uden at møde nogen, i hvert fald uden for højsæsonen. Når man så endelig møder nogle, stopper man selvfølgelig op og snakker lidt, for det er måske de eneste mennesker man møder den dag. På Hardangervidda hilser man som regel blot på hinanden, for der møder man som regel en del mennesker i løbet af dagen.
Jeg vil helt vildt gerne afsted, men der mangler lige at smelte 2 meter sne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar