tirsdag den 5. juli 2022

De dejligt lyse aftener

Man snakker altid om de lyse nætter, men det, der i virkeligheden er dejligt, er at man kan sidde i lun solskin klokken halv otte om aftenen. Min kolonihave er bestemt ikke optimal når det gælder om at dyrke frugter og grøntsager, fordi den ligger på en nordvendt skråning. Men den er meget lang, ca. 40 meter fra syd til nord. Jeg har tre terrasser i tre forskellige niveauer, og den øverste er der man opholder sig, hvis man vil se morgensol og aftensol. Der er selvfølgelig også sol det meste af dagen, men kun her er der morgensol og aftensol. Terrassen ligger selvfølgelig højest og det er i den sydligste del af haven, helt ud til vejen. Og vejen ligger stadigvæk 60-70 cm højere end terrassen. Men de mange træer er mod øst, vest og syd, så mod nord er der næsten åbent, og det betyder selvfølgelig, at der er masser af sol om morgenen og om aftenen. Og som forholdene er kommer der ingen træer i vejen mod nord så længe jeg har kolonihaven. Der stod en kæmpestor ahorn mellem min grund  og naboens da jeg købte kolonihavehuset, men noget af det allerførste jeg gjorde var at klatre op i træet og save de grene af som hang ud over kolonihavehuset. Jeg spurgte naboen Christian om jeg måtte fælde det, og det gav han tilsagn til med det samme. Træet tog al sol om formiddagen fra ham. Så spurgte jeg bestyrelsen om lov til at fælde træet og fik tilsagn. Så klatrende jeg op igen, mange gange for det tog adskillige dage, og stump for stump savnede jeg grenene af og smed dem ned på jorden og til sidst fældede jeg stammen stump for stump. Så derfor har jeg nu en dejlig solbeskinnet terrasse om aftenen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar