søndag den 16. september 2018

En dyr gren

Forskerparken har noget af den mest vilde natur i Hørsholm og omegn, og de værner om den. Bare det at brække en enkelt gren af et træ kan medføre en bøde på 30.000 kroner. Det får man næppe som privatperson, men firmaer er nødt til at være meget forsigtige. Det gør det ret besværligt for mig når jeg måler i skoven, for det er ret besværligt at måle når man ikke må fjerne en gren. Jeg fik en gang en skideballe, fordi jeg havde klippet et par grene af. Latterligt synes jeg, når der lå hundredvis af grene i området, som gartnerne selv havde klippet af. Men det må man ikke. Man skal spørge om lov, før man fjerner så meget som en eneste gren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar