lørdag den 12. maj 2018

Hornfiskfiskeri ved Nordhavnstippen

Det er sæson for hornfisk, så Marianne og jeg tog ud på Nordhavn der skulle være det bedste sted i København. Det allerbedste sted ligger ved Oceankaj, men det er lukket for tiden så vist jeg kunne se på internettet, så vi tog til Nordhavnstippen ved Fiskerihavnen der også er et godt sted, og meget hyggeligere. Fiskerihavnen lå et andet sted tidligere og blev kaldt Skudehavnen, men blev flyttet til det nye sted i 1995 fordi det lå i vejen for udviklingen af området. Jeg fik kun en enkelt hornfisk og selv om den er 70 cm lang er det ikke meget fisk til to personers fordi den er så slank. Den er fanget på silketråd. Indtil i går havde jeg aldrig hørt om begrebet, men fordi at hornfisk så let hopper af krogen, gik jeg ind på internettet for at læse om hvordan andre gør. Og det er at man piller krogen af et langt slankt blink og udskifter det med tråde. Hornfisken har mange så tænder og de vikler sig let ind i trådene. Så let er det nu heller ikke, for jeg fik hug fire-fem gange men kun en enkelt i land, men havde det været et blint med krog havde jeg sikkert slet ikke fået nogen. De andre var nu ikke bedre end mig så de også kun en enkelt hornfisk i ny og næ.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar