Jeg var ved lægen fordi jeg troede jeg havde en diskusprolaps, men heldigvis er det langt mere harmløst. Fibersprængning i lænden tæt på rygsøjlen. Jeg har haft smerter en uge eller to, og da mente jeg nok at jeg kunne mærke at det var musklerne der gjorde ondt. Søndag morgen gjorde det vanvittig ondt og jeg troede virkelig at det var en diskusprolaps. Lægen sagde at musklen har været skadet, og så er den sprunget efter noget tid. To gange før har jeg prøvet det og da troede jeg også at det var en diskusprolaps, men heldigvis ikke alligevel. Det gør afsindig ondt når jeg gør en forkert bevægelse, men jeg er ikke bekymret over at vandre med en tung rygsæk. Så længe jeg ved at det er relativt harmløst, kan jeg sagtens leve med at det gør ondt.
En fibersprængning tar nogle få uger, og jeg tror ikke at det betyder at jeg vandrer med en tung rygsæk, for det er nogle helt andre muskler man bruger i ryggen. Hvis det viser sig at smerterne ikke forsvinder, så må jeg jo stoppe min fjeldvandring, men jeg tror det kommer til at gå fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar