lørdag den 3. december 2016

Julepynt på Nørrebro

Nu kunne folk nok få det misvisende indtryk fra medierne at der ikke findes julepynt på Nørrebro. Det gør der altså. Nedenstående billede er taget lige uden for døren til Mariannes opgang, og som man kan se er der pyntet op til jul. Hvorfor politikerne har besluttet at der ikke skal være julepynt på Nørrebrogade er nok en gåde for de fleste på Nørrebro.

Levealder er steget rigtig meget i løbet af de sidste 100 år. Indholdet af tungmetaller i tunfisk er steget rigtig meget i løbet af de sidste 100 år. Altså er det stigende indhold af tungmetaller i tun skyld i at vi lever længere, ikke?

Det er i hvert fald den tankegang der præger nynazisterne i Danmark. Der er ingen julepynt på Nørrebrogade i år og der bor mange muslimer. Altså er det de onde muslimers skyld at der ikke er julepynt. Nej, det har intet med muslimer og islam at gøre. Ansøgningen om penge til juleudsmykningen blev sendt for sent.

Jeg fatter alligevel ikke at man afslog ansøgningen af den grund, når enhver kan regne ud at nynazisterne ville benytte lejligheden til at sprede deres had mod muslimer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar