mandag den 19. maj 2014

Efter gårsdagens regn startede dagen med tåge over København.

Jeg tog til Sdr. Omme i dag for at besøge min mor og min bror. Heldigvis klarede det op i løbet af dagen og der blev solskin og omkring 20 grader, så jeg gik en tur ud på den lille hede, der ligger en kilometer uden for byen.




Heden var næsten ved at gro helt til i fyr, men de blev fældet og lige nu ser der ret forfærdeligt ud. Forhåbentlig får lyngen overtaget igen.

En lille skov ved Sdr. Omme der netop er sprunget ud.

Gl. Bøvlvej hvor min mor bor. 





søndag den 18. maj 2014

Jeg har endnu ikke vænnet mig tidsforskellen mellem Danmark og Peru. Der er 7 timers forskel, så først om morgenen kan jeg falde i søvn.

Kl. 4 om morgenen i København.

Jeg var i Birkerød i dag for at se på værelset. Det er stort nok og det er lyst fordi der er vinduer i hele værelsets længde. Desuden er der et stort terrasseareal udenfor hvor jeg sikkert kan få lov til at stille et bord og et par stole. Og så ligger det meget tæt på skoven. Efter to minutter er man ude ved nogle marker og et par minutter senere er man ude i skoven. Helt perfekt. Jeg skal til Jylland i morgen men i uge 22 kan vi skrive kontrakt hvis de er interesserede i at leje ud til mig.















lørdag den 17. maj 2014

Tur til Frederiksberg Have

Marianne og jeg gik en lille tur til Frederiksberg Have i dag. Efter den tørre peruanske kyst er det dejligt at se et grønt landskab igen. Der er selvfølgelig parker i Lima, men de er så små og velplejede at det ikke er til at holde ud. De ser alt for kunstige ud.

Nordre Fasanvej

Smallegade

Frederiksberg Have















Frederiksberg Rådhus

Frederiksberg Centeret

Den grønne sti.


Nørrebroparken


Jeg kom til Danmark den 15. maj om natten, efter en noget stressende afrejse i Peru. Jeg er hjemme hos Marianne og nyder det grønne forårsvejr og de lange solskinsdage. Jeg er ret udmattet endnu, fordi min krop ikke helt har vænnet sig til de 7 timers tidsforskel, så jeg har ikke sovet ret meget de sidste dage.

Billede fra Mariannes altan.

Billede fra Mariannes altan.

Billede fra køkkenvinduet.

Grøndalsparken



Lundtofteparken

Lundtofteparken på Nørrebro er det sted i Danmark der huser flest tidligere straffede. Alligevel er her normalt ganske fredeligt, men der har været flere skyderier mellem forskellige bander. Banderne er som sådan ikke farlige over for beboerne i området, og jeg har en del gange, alene eller sammen med Marianne, gået igennem en bande på 10-20 medlemmer som af og til holder til et bestemt sted. De har aldrig generet os, men en ung mand med tilknytning til banden blev dræbt af et skud fra en forbikørende bil. Han blev dræbt tæt på det sted hvor banden normalt holder til, så der er selvfølgelig en teoretisk mulighed for at blive ramt af et skud fra en forbikørende bil, hvis man er så uheldig at gå gennem banden på det forkerte tidspunkt. Det er nok højst usandsynligt at det skulle ske, men derfor er det selvfølgelig alligevel ubehageligt når de skyder i gaderne. Banden på Lundtoftegade er nok ikke en bande i traditionel forstand, men mere en gruppe unge mennesker af udenlandsk afstamning, som mødes ind i mellem.