Jeg kunne godt gå i vandrestøvnerne på søen, det er der en del der gør, men mine tæer på højre fod er meget ømme efter min vandretur i forgårs og det blev bare værre af at stå på skøjter i forgårs. Men måske prøver jeg alligevel at gå en lille tur. Det er ret kedeligt at blive indenfor.
Denne blog er en dagbog hvor jeg skriver om min dagligdag og hvor jeg vil offentliggøre nogle af de billeder jeg tar. Eftersom jeg lægger en hel filmrulle ud på én gang, skal hvert indlæg ses fra bunden, hvis man vil se dem i korrekt rækkefølge. Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
mandag den 29. december 2025
Mørbanket
søndag den 28. december 2025
Alene på fjellet
Jeg er jo ikke helt alene, Haukeliseter er den største turisthytte som Den Norske Turistforening har, men langt de fleste, måske alle andre er her med andre. Marianne gik igen på druk, og det var umuligt for mig at få hende til at stoppe. Jeg ville aldrig være taget alene herop på denne måde. Hvis jeg skulle være have taget alene herop, havde det været i februar eller marts, hvor dagene er længere og vinteren mere stabil, og så var jeg gået på ski fra hytte til hytte. Men her er meget smukt. Turisthytten er virkelig smukt beliggende.
lørdag den 27. december 2025
Ved Haukeliseter
Jeg opgav at stå på ski fordi sneen er meget hård og iset. Istedet nøjedes jeg med at låne et par skistave, og så forsøgte jeg at gå op på toppen af et af de nærmeste fjelde. Jeg opgav inden jeg nåede helt derop, for selv med skistavene var det enormt tungt at gå opad for sneen lå i et tykkere lag højere oppe, og den var ikke fast nok til at bære vægten af mig i vandrestøvler. Jeg kunne godt være nået helt op, men jeg skulle jo også ned igen, og jeg var bange for at overbelaste mine knæ. Jeg har haft rigeligt med problemer med knæene, og har absolut ikke lyst til at døje med knæproblemer igen. Jeg nåede dog ganske højt op.
Haukeliseter er i midten af billedettorsdag den 4. december 2025
lørdag den 8. november 2025
torsdag den 16. oktober 2025
lørdag den 6. september 2025
fredag den 5. september 2025
torsdag den 31. juli 2025
Sydpå ad Landsborgpromenaden
For første gang går vi sydpå ad Landsborgpromenaden og passerer her en af de få rester af en voldgrav som engang omgav Helsingborg Slot













































